System eller opskrift versus nærvær
- Julia Schmidt
- 5. mar. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 1. apr. 2023
Shiatsu er både et ældgammelt system, med rige traditioner der strækker sig ud igennem et hav af grene, og måder at dyrke traditionen på, forankret dybt i Japans historie og japanernes hverdag.
På den anden side er Shiatsu, og måden jeg er uddannet, nærvær. Og på sin vis tabes systemer og formler i nærværet, bliver opløst i nuets komplexitet og foranderlighed.
Nærværet og nysgerrigheden i hænderne og egen krop, den sansede oplevelse i vores fælles felt (klient og behandler) er nøglen til det jeg kalder, at rummet åbner.
En indikator på at nervesystemet slapper så meget af at der sanseligt opstår mere plads, og klienten kan begynde at vandre i dele af sig som der til dagligt ikke altid er lige stor adgang til.
Her er potentialet for at vores "system"; dvs summen af det indre og ydre, krop/sind, helheden af os - den del kan være svær at fange i ord - , tager helingen i egen hånd og begynder at regulere og justere til mere bæredygtige indre tilstande der både er mærkbare i vores optræden udad, i handlinger, valg og fornemmelser, det indre klima, tanker og følelsesliv mm.
Det har en afgørende effekt på vores samlede liv hvordan vores energi og indre klima er gearet og finjusteret i forhold til hvem vi er i vores kerne. Hvad der støtter os og hvad ikke gør.
Comments