
HVAD ER SHIATSUMASSAGE?
UDSPRING, LIVSPRINCIPPER & QI
Shiatsu (Shiatsu Massage) har sit udspring i Japan og er præget af urgamle, fjernøstlige livsprincipper og filosofier. I disse er kroppen og sindet, samt alle kroppens funktioner uadskillelige dele af ét samlet Hele. Underlæggende styres de af den Vitale Livsenergi; Qi/Ki), der strømmer igennem kroppens meridianbaner. Denne indsigt udgør en integreret del af tilgangen til både mennesket og sundhed, og er en bærende grundforståelse i Shiatsu.
Modsat den vestlige tilgang, ser denne model, sundhed som en del af et større felt af interagerende elementer og krafter. Sundhed ligger i den balancerede energi mere end blot fraværet af et synligt, fysisk symptom der kan måles og vejes. Symptomer betragtes som budbringere for dybere ubalancer og indikerer de underliggende årsager til de problemer, vi oplever.
Ved at omfavne disse principper tilbyder Shiatsu en omfattende terapeutisk tilgang, der hjælper individer med at genoprette harmoni og balance i deres liv.
I
gennem Shiatsu bringer vi lys til de glemte afkroge af vores væsen

Shiatsu, er en effektiv behandlingsmetode, der adresserer specifikke smerteproblematikker, muskelspændinger, søvnbesvær, traumerelaterede tilstande, stress, mm. Uanset om du vælger et længerevarende terapeutisk forløb eller en enkelt session, vil du opleve:
-
Lindring af smerte
-
Øget plads i kroppen
-
Mere ro i sindet
Mit hovedfokus ligger dog på rejsen mod de dybere lag og de reelle årsager til dine symptomer. Det er særligt her at Shiatsu udfolder sig som et kraftfuldt redskab til heling og balance.
Ved Shiatsu som kropsterapi (dvs. i forløb), er det vigtigt at forstå, at det er en proces. For langvarige ubalancer anbefales som absolut minimum 3-5 behandlinger. Disse sessioner adresserer både emotionelle og fysiske udfordringer og bidrager til din samlede velvære.
~ SHIATSU : EN ALSIDIG BEHANDLINGSFORM ~

~ KROP & SIND HÆNGER SAMMEN ~
Krop og sind, omverdenen og vores liv i bredeste forstand er dybt forbundne og påvirker hinanden konstant. Udfordringer i ét af disse lag har direkte indvirkning på andre aspekter af vores liv. For eksempel kan fysiske problemer som smerter føre til nedsat mentalt overskud, mens emotionelt pres kan resultere i fysisk ubehag. Arbejdsmiljø kan føre til stress, og barndoms trauma kan føre til handlemønstre der understøtter og holder fast i særligt livsomstændigheder og valg.
Igennem meridianerne kan vi komme i tæt kontakt med strømningen af Qi, og kan danne os et bredere billede af menneskets samlede tilstand. Blokader, tomhed og overaktivitet i meridianerne vil alle gøre sig bemærkede på flere forskellige planer af vores tilværelse, og kan komme til udtryk som sygdom, emotionelle ubalancer, stress, udbrændthed, ubehag mm.

SHIATSU STARTER HVOR VI IKKE ER
Princippet om Kyo
To sætninger, som min lærer ofte gentog og som har vækket genklang i mig siden, er: "Where were we not?" (Hvor var vi ikke?) og "Back to the future." (Tilbage til fremtiden).
Begge peger på nogle af Shiatsu´ens helt grundlæggende byggesten. "Hvor var vi ikke?" som udtryk for princippet om Kyo [kjo]; det tomme, det skjulte, den del af os hvor vi ikke er, det ubevidste, eller dét vi har fjernet os fra. Kært barn har mange navne.
Shiatsu starter her!
For det er hvor vi ikke er og de dele af os som vi er ude af stand til at integrere hensigtsmæssigt i os, at årsagen til ubalancen og symptomet opstår.
Kyo beskriver phænomenet om den del / de dele af os, der ikke længere er harmonisk forbundede i os.
Ved at finde og trykke på de områder i kroppen og meridianerne der både fysisk og energetisk er Kyo, har vi muligheden for at styrke, vitalisere og bringe bevidsthed (os) tilbage til de dele af os. Sådan så vi herfra sættes i stand til at kunne forstå, ændre, reintegrere og hele hvad måtte heles, så den naturlige balance kan genoprettes og opretholdes.

f you touch one thing with deep awareness,
you touch everything.
I
~ Thich Nhat Hanh ~

Shiatsu er en effektiv forebyggende behandling, der løbende støtter og harmoniserer kroppen og sindet.
Den hjælper os med at forblive modstandsdygtige og stærke. Det er fra et balanceret ståsted at vi er bedst rustet til at tackle både indre (emotionelle/mentale) og ydre udfordringer. Og ligeledes når det gælder at afværge fysisk sygdom, eller hele disse.
Igennem sin helhedsorienterede tilgang. åbner Shiatsu for en dybere forbindelse til os selv og sikrer, at vi bliver støttede på alle niveauer.
~ SHIATSU SOM FORBYGGENDE BEHANDLING ~
